Dagpasningsprognose

En stor udfordring på dagpasningsområdet er at få kapacitet og behov til at passe sammen, hvor behovet ændrer sig fra måned til måned. ProPlan GIS dagpasningsprognosen gør det lettere for dig at møde denne udfordring og træffe de rigtige beslutninger. Med dagpasningsprognosen kan du analysere forskellige scenarier og beskrive konsekvenserne, før beslutningerne tages.

Du sammenligner kapacitet og behov for hvert pasningsdistrikt og for hele kommunen. Det sker på månedsbasis. Du kan foretage simulationer og afprøve, hvad der sker, hvis…. Du kan fx simulere effekten af kapacitetsændringer. Og du kan sammenligne de forskellige scenarier med hinanden og selv bestemme din distriktsinddeling. Du kan løbende følge udviklingen i det aktuelle børnetal og sammenligne med prognosens tal.

Data til dagpasningsprognosen kommer direkte fra befolkningsprognosen. Derfor kan man beregne effekten af ændret fertilitet, ændret boligbyggeprogram og ændrede distriktsgrænser. ProPlan GIS dagpasningsprognosen medtager effekten af bl.a. distriktsafhængig pasningsgrad for hver alder, alder ved børnehavestart, model for hvem der starter i skole efter sommerferien og eventuel tidlig start i SFO for de kommende skolebørn. Der kan vises antal børn eller antal enheder.


 

Boelplan A/S - Lærkevej 11 - 8382 Hinnerup - Tlf: 8691 2942 - Mobil: 2178 2942 - E-mail: info@boelplan.dk